12 fantastiske dage

img_3260

I dag sagde vi farvel til Reine efter en hel drømmeagtig ferie, hvor jeg næsten helt glemte at jeg også arbejdede. -Om det var det samme for Kenth og mine forældre er jeg ikke sikker på😂

Vi fik 12 dage sammen med mine forældre i huset i Reine og er alle enige om at det har været ren win win. Udover alle de praktiske ting som en ekstra bil, flere voksne, medbragt bagage samt dyrebar alkohol og grønt – og for deres vedkommende gratis logi i et ellers relativt turistdyrt område – har vi virkelig bare nydt tiden sammen. Det har været så skønt at holde ferie sammen, specielt i denne næsten sommerhusagtige stil hvor vi både har haft afslappende dage uden de store aktiviteter samt flere lange fjeldture.

Vi har lært Reine by og de små byer tæt på godt at kende. Drengene har brugt en del tid på fodboldbanen sammen med et par norske drenge, som var på besøg hos deres bedstemor. Vi har badet i Sørvågvatnet et utal af gange, været på “blåbærbakken” og spist til de revnede – og vejen til lægekontorets personalestue kender de også ret godt😉

På de 12 dage har vi nået at fejre en 5-års fødselsdag, en 54-års bryllupsdag, en 75-års fødselsdag og en 15-års bryllupsdag. Det har været begivenhedsrigt, eventyrligt og afslappende.

Hvor end man vender sig hen her i Lofoten er det bare smukt med smukt på, og det kræver ikke en hel dags vandring for at komme op på et fjeld og få en flot udsigt – der er billedskønt overalt.

Det har været rigtig fint at arbejde på et lidt mindre lægekontor og i lidt længere tid denne gang. Jeg er nået at komme meget bedre ind i de lokale forhold og rutiner, og har også set en del patienter flere gange – hvilket er en stor del af arbejdsglæden for mig. Der er ingen tvivl om at et permanent liv som vikarlæge ikke er noget for mig, men som en vej til oplevelser og nye inputs er det fedt. Jeg nyder at lege med det norske sprog og synes det er en rigtig god måde at opleve et andet land på. Man kommer lidt mere ind under huden på stedet end hvis man udelukkende var afsted som turist. -Og får helt klart nogle oplevelser, man ikke ellers var kommet omkring.

En lille ting som at de unge i Reine stort set alle flytter hjemmefra som 16-årige er ikke noget, man ellers tænker over. -Men der er kun en folkeskole i nabobyen Sørvågen, hvorefter de må til Leknes, en times kørsel væk. Derfor er det meget almindeligt, at de som 16-årige flytter i en lille lejlighed eller på et værelse væk hjemmefra. -Jeg er nu meget glad for at børnene kan bo hjemme hos os lidt længere end det!

Vi er nu landet i en airbnb lejlighed i Leknes, hvor vi skal bo de næste to nætter indtil vi tidligt tirsdag morgen vender snuden hjemad. Det bliver nu også godt😊

Tindsdalstinden den 18/7:

Offersøykammen den 20/7:

Færge fra Reine – Vindstad og gåtur til Bunesstranden den 21/7:

Reinebringen den 24/7:

img_2396

img_0635

De små ture i og omkring Reine:

28/7 – Farvel til huset i Reine og bedsteforældrene, lidt udsigtspunkter på vejen, og goddag til airbnb i Leknes:

img_3109

img_3255

Skriv en kommentar