Magiske dage

Torsdag aften hentede jeg Kenth og drengene ved færgen efter en hel dags rejse. Det var godt nok skønt at se dem igen!

img_0724

De kiggede forbi kontoret fredag efter en lille rundtur på gåben i Reine. Vejret var ikke det bedste, men vi måtte alligevel en tur op i fjeldene. Da jeg fik fri fra arbejde kørte vi til Sørvågen og fulgte en af stierne op. Der er fyldt med turister på vejene, i butikkerne, på parkeringspladserne og på de mest kendte vandreruter; men man skal ikke særlig langt op eller langt væk fra instagram-fjeldene før der er relativt roligt og man ikke møder så mange på sin tur. Det var gråvejr og vi fik lidt regn, men skyerne ser virkelig flotte ud når de omkranser toppen af fjeldene. Drengene var vilde med at være afsted og de trængte også virkelig til at bruge kroppen efter en lang rejsedag torsdag. Vi spiste en masse af de krøkebær og blåbær vi mødte på vejen samt vores medbragte mad. -Og det var ikke svært at falde i søvn i går aftes trods det konstante dagslys udenfor.

img_0766

img_0760

img_0775

img_0776

I dag kørte vi en tur til Fredvang og fulgte en yderst turistet rute over til Kvalvika strand. Specielt Jakob brokkede sig en del på turen op over at vi skulle gå sådan et kedeligt sted fyldt med mennesker – han ville hellere op at klatre og helst uden at møde andre mennesker. Brokkeriet hørte dog op da vi rundede toppen og fik den mest fantastiske udsigt ned til Kvalvika strand – og oveni købet måtte forcere en lidt bøvlet klippesti på vejen derned. Der blev badet på livet løs i det iskolde vand og vi var enige om at det kunne have været fedt at have haft telte med så vi kunne overnatte dernede. Kvalvika er virkelig også et flot sted – jeg husker det tydeligt fra min tur alene sidste år. Turen frem og tilbage er i alt knap 10km, og jeg er virkelig imponeret over hvordan drengene bare klør på.

img_0833
13/7: Turen til Kvalvika strand

img_0845

img_0869

img_0939

img_1050

img_0979

img_1007

img_1018

img_1049-1

img_1071

img_1093

img_1140

Vi har snakket en del om at udsigten simpelthen bare nydes mere når man har arbejdet for at nå frem til den. Det er noget af det, der er ret fedt ved Lofoten – at vejene ikke går op i fjeldene men udelukkende er nede i dalene, så den eneste måde at komme op på er ved at bruge benene.

Skriv en kommentar