Så er det slut for denne gang. Jeg lukkede computeren i lægehuset ned kl 14:15, fik sagt farvel til alle, klædte om, kørte til lufthavnen, afleverede udlejningsbilen, checkede bagagen ind, gik igennem sikkerhedstjek – og her 25 minutter senere sidder jeg og venter på flyet, der først går om en time. Mine kolleger heroppe havde virkelig ret da de sagde at det var rigelig fint hvis bare jeg mødte op i lufthavnen 1/2 time før afgang; så meget is i maven havde jeg dog ikke, specielt ikke med tanke på at jeg har et par fly mere jeg skal nå. Jeg har lige omkring 1 time i både Bodø og Oslo fra jeg lander til næste fly afgår, så jeg krydser fingre for der ikke er forsinkelser.
Fra turen herop husker jeg det mere som en fornemmelse af at tage en bus end et fly. Der er vel omkring 30-40 sæder i det lille propelfly, et bagsæde med 5 pladser som i en bus og ikke anviste sæder – man går bare ind og sætter sig der hvor der er plads.
Selve vikariatet har været en utrolig god oplevelse. Alle i lægehuset har været så søde og tålmodige og stemningen i huset var rigtig god. Med nye vikarer konstant kunne man næsten forvente at de ikke rigtig orkede at blive ved med at være interesserede og imødekommende, men det er bestemt ikke tilfældet. Jeg fik kram af mange af de ansatte da jeg sagde farvel og det er tydeligt, at de gør meget ud af at man som vikar får en god oplevelse.
At bo i en fin lejlighed på hele 70m2 og have bil til rådighed i hele perioden har været ren luksus. -og selvfølgelig gjort det muligt at jeg har fået rigtig meget ud af fritiden også. Selvom jeg egentlig ikke rigtig har haft noget med mine udlejere (som bor i overetagen af det hus jeg har boet i) at gøre mens jeg har været her, fik jeg alligevel et kram af Solveig da jeg var oppe for at sige farvel i går aftes. Generelt har jeg oplevet en stor varme og venlighed her i Lofoten
Derudover har jeg haft virkelig god opbakning fra vikarbureauet, som har været hurtige til at svare på spørgsmål og undersøge så snart jeg var i tvivl om noget. -og der har været en del formaliteter, jeg ikke lige var sikker på jeg havde styr på, da det gik så hurtigt med at komme afsted. -men mon ikke det hele lykkedes og alt er ordnet som det burde – det er i hvert fald fornemmelsen jeg sidder med nu, så må vi se om det ændrer sig😆
Jeg forlader Lofoten i silende regnvejr og krydser fingre for at lande i Korning med solskin – i hvert fald i morgen – og lidt højere temperatur. -og så glæder jeg mig ufattelig meget til kram og kys fra Kenth og drengene!
Jeg føler mig heldig, helt utrolig heldig.
FamilyDoctorsFamily 