Hverdag

Det er begynder ligeså stille at blive hverdag heroppe. Jeg havde egentlig ikke regnet med at jeg ville nå dertil på under to uger – men det gjorde jeg altså.

Det kører ret fint i lægehuset. Jeg har kunnet følge nogenlunde med i mit program i denne uge og klarer mig for det meste selv. Det hjælper dog også en del på det at de netop i denne uge er begyndt at have stor fokus på sekretærernes telefonvisitation af patienterne – altså hvilke patienter der har brug for en tid samme dag, og hvilke der godt kan vente på en almindelig tid. Det betyder væsentlig færre bookinger end i sidste uge.

Hverdag betyder ikke at jeg kan modstå fristelsen til at tage på ture når jeg har fri. Der er så utrolig smukt heroppe at jeg slet ikke kan få mig selv til bare at sidde i lejligheden. -Så jeg er afsted hver eftermiddag – som tit bliver til aften – og har efterhånden været oppe på en del af de lokale fjelde. Aftensmaden ender for det meste med at blive indtaget ved 22-tiden fordi jeg simpelthen ikke er hjemme før. Der bliver heller ikke sådan rigtig mørkt selvom solen går ned, så sengen trækker ikke så meget😉

På de to uger jeg har været her er foråret så småt begyndt at titte frem. Selvom der har været både sne og hagl er der begyndt at vokse lidt grønt græs og blomster frem. Det må om muligt være endnu flottere når foråret rigtigt bryder igennem.

Til gengæld betyder hverdag også at jeg begynder at savne Kenth og drengene derhjemme mere. Jeg vil nyde de sidste to dage heroppe, men er bestemt også glad for jeg snart skal hjem til dem igen. Jeg har fået lov til at gå lidt tidligere på fredag hvilket betyder, at jeg lander i Danmark fredag aften kl. 21 fremfor lørdag formiddag kl. 11. -Og at jeg har en samlet rejsetid på 6 timer fremfor 18! -Så fleksibiliteten fra lægehuset heroppe sætter jeg stor pris på😊