Min eneste weekend heroppe lakker nu mod enden. Jeg har været på tur både fredag, lørdag og søndag, og har været godt rundt i Lofoten. Vejret har været enormt skiftende, men heldigvis mest godt både lørdag og søndag. Fredag var regn på regn og overskyet, så der blev det meste af tiden brugt i bilen. -Selv i dårligt vejr er der dog utroligt smukt i Lofoten. I morges vågnede jeg op til 10cm sne på bilerne og solskin. I dag har budt på klart det flotteste vejr, dog ikke uden haglbyer indimellem. Har jeg lært noget her i Lofoten er det dog, at man bare skal vente 10 minutter, så kan der være blå himmel og solskin.
De fleste steder jeg har været med fjelde og bjerge går der indimellem veje op på fjeldet. Det gør der ikke her i Lofoten – i hvert fald ikke nogen jeg har opdaget endnu. Alle vejene er ved foden af fjeldene, så vil man op, må man gå. -Det er der til gengæld rig mulighed for hvor end man vender sig hen!
Fredag – Henningsvær og Svolvær







Lørdag – Kvalvika strand og turen langs E10 til Å
















Søndag – Haukland strand, fjeldet Mannen og Gravdal, hvor jeg bor












Al den natur er virkelig balsam for sjælen, men der begynder nu også at melde sig en vis hud-sult efter hobbitterne og Kenth😉 At gå fra at have svært ved at få lov til at få 5 minutter alene og sjældent have en hel nat uden børn i sengen til at være helt alene 3 dage i træk er lidt ekstremt. Jeg er begyndt at gå og snakke lidt med mig selv, så det er nok godt nok, at jeg skal på arbejde i morgen, så jeg kan snakke med kollegaerne og patienterne i stedet for😆