Arbejdet

Jeg tør næsten ikke skrive det, men det er ikke det rent faglige der har været det sværeste på mine første to arbejdsdage i Leknes Legesenter. Forståelsen af det norske sprog går det også nogenlunde med, selvom jeg indimellem må få patienterne til at gentage, og jeg helt sikkert heller ikke får alle de små detaljer og hurtige bemærkninger med.

Det sværeste er at det system, som lægehuset bruger, er et jeg ikke har arbejdet i før. Det går egentlig nogenlunde, men det skyldes bestemt også, at de har været søde og lade være med at booke mit program særlig tæt, i hvert fald indtil nu. Generelt er de faktisk allesammen virkelig venlige og hjælpsomme, også når jeg klokker i det😆

Jeg er heldig i forhold til henvisninger til sygehusene, da jeg blot skal henvise til ét sygehus, som derfra visiterer ud til de forskellige sygehuse og afdelinger i området. Det betyder, at jeg ikke behøver at have styr på hvilke sygehuse der har hvilke afdelinger, hvilket selvsagt gør livet noget nemmere for mig.

En lille ting, som for eksempel at få taget en blodprøve på en patient jeg lige har set, tager bare lang tid første gang i et nyt system og et nyt sted. At finde det sted i journalen hvor blodprøven skal bestilles – huske at trykke F2 (🤷🏽‍♀️) så den dukker op på laborantens liste – få patienten sendt til det rigtige venteområde. Det tager ingen tid når først rutinen kører, men der går hurtigt mange minutter med de rent lavpraktiske ting inden det hele ligger på rygraden.

Lægehuset er kommunalt ejet i modsætning til de fleste lægehuse i Danmark. Det vil sige, at alle lægerne er ansat fremfor selv at eje deres praksis. Derfor er det også kommunen, der har ansvaret for at skaffe en vikar – altså mig – for den læge, der er blevet sygemeldt. Jeg overtager hendes “liste” (patienter), dvs. alt hvad der normalt ville komme på hendes program inkl. det administrative såsom telefonsamtalerne, email-svar til patienterne, korrespondancer med plejehjem, bosteder, hjemmepleje etc, fornyelse af recepter, udfyldelse af attester, svar på røntgen, blodprøver osv, udskrivningsbreve fra sygehusene efter indlæggelser og sygemeldinger kommer på mit. Jeg er faktisk ikke klar over hvor mange patienter, der er tilknyttet listen – måske jeg skulle spørge i morgen.

I Danmark er jeg vant til at have mit eget tøj på når jeg arbejder i praksis, men sådan er det ikke her. -Vi går allesammen i uniform. Det var jeg ikke forberedt på første dag, så fodtøjet kunne nok godt have passet lidt bedre til stilen😂

De patienter, der har haft behov for en opfølgende tid efter jeg er taget hjem, har jeg booket tid til hos en af de andre læger. Jeg har dog bare ikke været opmærksom på, at lægerne ikke dækker ind for hinanden som jeg er vant til i de fleste danske lægehuse, men udelukkende tager sig af deres egen liste med patienter – så i morgen må jeg lige få kigget de patienter igennem, jeg har set mandag og tirsdag, og se om nogen af dem skal bookes anderledes. -En dejlig lille opgave afledt af min egen begynder-bommert😆🙈

Dagens fun fact fortalt i kaffestuen til frokost, da snakken faldt på arbejdsgangen for test af klamydia: “Nordmenn knuller som kaniner” – Nordmændene har åbenbart rekord i antallet af klamydiatilfælde pr. indbygger🤷🏽‍♀️