Så ramte Kasper og Jakob muren – de savner vennerne, og nu vil de bare gerne hjem!
I går gjorde vi noget, som jeg ellers er stor modstander af: vi tog en fridag på en helt almindelig skoledag, også selvom de lige har haft en hel uges efterårsferie i sidste uge. Jakob var så ked af det fra morgenstunden og ville ikke i skole. Kasper var mut og klagede over ondt i maven. Vi var faktisk på vej ud af døren, madpakkerne var i taskerne, da mor-hjertet satte ind og besluttede at en fridag var på sin plads.

Jeg tog en tur i centret med alle fire drenge mens Kenth arbejdede. Vi havde en rigtig hyggedag med indkøb, kager, is og masser af tid. Det var lige hvad de trængte til, og det var tydeligt at mærke at overskuddet efterfølgende var væsentlig større end om morgenen.

Det er nok en kombination af tiden vi har været her – det er ganske tydeligt hverdag nu, ikke bare en lang ferie. De savner nærværet med vennerne og trygheden i at have kendte mennesker omkring sig, og ikke mindst forstå alt hvad der bliver sagt. Samtidig har de lige haft en uges efterårsferie, og er nu startet igen med visheden om, at kammeraterne derhjemme har ferie i denne uge. At jeg så har været på arbejde de sidste 6 ud af 7 aftener hjælper bestemt heller ikke på situationen.
Èn ting er i hvert fald helt sikkert: De er blevet meget opmærksomme på hvad de har hjemme, og vi håber bare taknemmeligheden over det bliver siddende i dem i lang tid fremover – forhåbentlig samtidig med at de tænker tilbage på tiden i Norge som en god, fælles oplevelse for vores lille familie. -Og husker flere af de gode ting end de lidt mere hårde erkendelser😉