Orv hvor er der bare stille på arbejdet heroppe for tiden! Mens jeg kan læse i nyhederne fra Danmark at den ene skoleklasse efter den anden sendes hjem, testkapaciteten er presset og smittetrykket fortsat for højt sidder jeg på arbejde på nu 5. time uden at have set en eneste patient eller haft et eneste telefonopkald. Udenfor siler regnen ned, som den faktisk har gjort hele tiden med bare få ophold de sidste 2 uger. Efteråret er ifølge de lokale usædvanligt blæsende og regnfuldt i år, selv efter Kristiansund’ske standarder.
Jeg klager bestemt ikke. -Lidt flere patienter ville være rart, både for læringens skyld samt for at få tiden på arbejde til at gå lidt hurtigere. -Men set i helikopterperspektiv betyder det jo, at der stadig er meget lidt smitte i området – og det sætter jeg i den grad pris på, når nu jeg har valgt at slæbe hele min lille familie med herop. -At de indtil videre kan have en helt almindelig hverdag uden egentlig Corona-indflydelse. -Det ville nok være lidt anderledes, hvis vi stadig var hjemme i Danmark.
Dagene tager hinanden og i morgen er det allerede 4 uger siden vi forlod Danmark. Vi nyder at være kommet ned i tempo, og den store fordel ved at der er så stille på arbejde er at jeg ikke er totalt kvæstet når jeg har fri. Kenth kæmper lidt for at nå at komme gennem indbakken på kun det halve antal arbejdsdage, men den mand er jo yderst svær at stresse! -Der er ingen tvivl om at drengene nyder, at det er ligeså meget ham som mig der står ved roret på hjemmefronten. -I kontrast til mine mange, lange barsler de sidste 10 år.
Morgenerne her i Kristiansund er i den grad noget, jeg vil savne! Da èn af os jo altid holder fri er det stille og roligt – oveni at skolen starter senere. Børnene kan sove til godt efter 7 og vi har stadig god tid, da timerne først starter kl. 8:30 – mandag først kl. 9:30! Det der med at møde lidt senere mandag morgen må jeg bare sige at være kæmpe fan af. Weekenden bliver utrolig meget længere af halvanden times senere start mandag morgen. Det er lidt ligesom om at vi kan slappe af hele søndagen og faktisk først behøver at tænke på mandag når den dukker op – pakning af overtøj og skoletaske samt smørring af madpakker kan klares i ro og mag mandag morgen – og ikke mindst fraværet af at skulle vække meget trætte børn med weekend-tømmermænd tidligt… Det er intet mindre end skønt!
Alle fire drenge nyder helt tydeligt stadig den rolige hverdag, at have Kenth og mig så meget omkring sig samt de nye oplevelser, turen byder på. -men de savner bestemt også vennerne hjemme! De er faldet så fint til i deres klasser – og for Rasmus og Thomas’ vedkommende ved bare at hygge hjemme – men mangler selvfølgelig indforståetheden, trygheden og afslappetheden, man mærker med tætte venner. Jakob har stadig svært ved at sige farvel om morgenen, men når først vi er forsvundet fra skolen er der ingenting. Han sagde selv i starten af denne uge, at nu var han faldet så godt til at han godt kunne begynde at lære norsk😊 -Vi læser flittigt i hans norske lesebok og undres over ordene sammen – jeg har pludselig fået en helt anden forståelse for hvor svært det kan være at hjælpe sit barn med skolearbejde hvis man ikke lige er helt skarp på sproget i det land, man bor i!
Efterårsfarverne begynder så småt at titte frem og vi krydser fingre for at vinden lader dem blive hængende lidt. Ifølge vejrudsigten skulle regnen gerne stilne lidt af hen mod slutningen af weekenden, så vi håber det kan blive til endnu en vandretur op på et fjeld.
FamilyDoctorsFamily 