Savn og afsavn

I går blev min ældste niece og guddatter konfirmeret – og jeg var der ikke! Konfirmationen er som så meget andet flyttet fra foråret pga. Corona. Da den så endte midt i vores Norges-eventyr var planen at vi skulle flyve hjem for at være med. -Også det satte Corona en stopper for da Norge indførte 10 dages indrejsekarantæne fra Danmark pga. det høje antal smittede. -det giver ikke så megen mening at skulle klemme 2 x 10 dages karantæne ind i et 10 ugers arbejdsprogram🤷🏼‍♀️

Jeg er virkelig ærgerlig over at vi ikke var med, men samtidig er det jo bare et vilkår ved at tage afsted – hvor meget vi end gerne vil kan vi kun være ét sted ad gangen. Det samme gør sig sådan set gældende når vi er hjemme i Danmark, jeg har bare ret svært ved at fatte det! -eller i hvert fald at leve efter det…

Hjemme er jeg forfærdelig dårlig til at gå glip af noget. Jeg øver mig i at sige nej tak og skære lidt ned i programmet, men det går ærlig talt ikke særlig godt!

Kaspers klasse i Danmark drager på lejrskole i morgen – også udsat pga. Corona🤦🏼‍♀️ Jeg synes selvfølgelig det er vildt ærgerligt at han ikke kan komme med, men Kaspers lærers kommentar da jeg bemærkede det, var sådan set også værd at notere sig: “der sker ikke noget ved at gå glip af noget, og det er bestemt en ting vores børn har godt af at lære.”

De fleste af os ved det jo godt – men hvor er det altså bare svært at sige nej tak til ting, man ved er sjove/hyggelige/spændende osv. Konfirmationen og konfirmanden klarede sig jo uden os, ligesom barnedåben, mødregruppen, venindeflokken, kobberbrylluppet, bestyrelsesmødet, familiemiddagen…. også nok skal!

Til gengæld får vi nye natur- og kulturoplevelser, og lærer måske at blive bedre til at gå glip af noget indimellem og bare blive hjemme – måske endda også når vi kommer tilbage til Danmark igen🤞🏾