Tåge

I går forsvandt i en tåge. Vi fik tragiske nyheder fra Danmark, som ramte lige ned i hjertet og satte verden i stå for et øjeblik og tog pusten helt fra mig. Hver gang tiden atter gik i gang var det med hakkende visere der ikke helt kunne finde tilbage til den vante rytme.

Vi trængte i den grad til frisk luft og afledning af tankerne, så da Kenth var færdig med dagens arbejde besluttede vi os for at tage på aften-vandretur op til toppen af “bjerget i baghaven” som drengene kalder det. Solen skinnede fra en stort set skyfri himmel, vinden var blid, udsigten storslående og naturen var god ved os.

Det er på sådan en dag man lige husker sig selv på at værdsætte livet, dem omkring én og alle de fine øjeblikke. Tågen i går kom indefra og letter efterhånden, som tåge nu engang gør.