En masse ting skal ret hurtigt på plads inden sådan et lille arbejdsophold i Norge. Lige nu sidder jeg og venter på en notar, som skal dokumentere, at jeg er den, jeg påstår jeg er… Det lille fine dokument skal jeg bruge, når jeg skal søge om D-nummer i Norge – en slags midlertidigt CPR-nummer. D-nummeret skal jeg bruge for at oprette en bankkonto og få et buypass – som jeg faktisk ikke heeelt har forstået hvad jeg skal bruge til endnu – måske er det hvad der svarer til NemID..?! Jeg krydser bare fingre for at jeg på mirakuløs vis får alle de rigtige papirer ordnet hjemmefra🤷🏼♀️ -og så er der selvfølgelig alt det andet, som skal være i orden ifht. resten af familien – og sådan set også mig selv… forsikring, karantæneregler etc.
Alt det praktiske derhjemme er Kenth meget mere obs på end mig – nød-reparation af de pilrådne vinduer, så de ikke falder ud mens vi er væk! -havemøblerne der skal sættes ind, indhegningen der skal kigges efter, plæneklipperen der forhåbentlig fungerer optimalt til hus-passerne mens vi er væk – alt imens han passer sit fuldtidsjob, den stakkels mand…som for øvrigt kun holdt én uges sommerferie, så han har lidt at bruge af mens vi er afsted. -jeg ved ikke om jeg advarede ham om det kaos, da vi blev gift – men forhåbentlig havde han da lidt en anelse om hvad der ventede ham🤣